Side 1 af 1

Nye anhængerplader i Italien

Indlæg: man 25.03.2013 18:48
af CSJ
Ifølge kennzeichen-guide.de har Italien pr. 1.2.2013 fået nye anhængerplader. I stedet for små anhængerplader på siden med teksten RIMORCHIO over nummeret, kombineret med en gul plade med bilens nummer, får anhængerne nu nummer opbygget på samme måde som bilers nummer med X som første bogstav, fra og med XA 001 AA.

Re: Nye anhængerplader i Italien

Indlæg: man 25.03.2013 22:49
af TT
Det er korrekt at Italien på denne måde har "forenklet" registreringen af anhængere. Det gør det noget lettere at udveksle sættevogne og lignende mellem trækkende køretøjer af forskellig nationalitet.

Re: Nye anhængerplader i Italien

Indlæg: man 04.04.2016 19:15
af Martin O
Jeg er lige vendt hjem fra en rundtur i Syditalien. Jeg kan oplyse, at man stadig ser anhængere med en "rimorchio"-plade samt en gul plade med selve bilens nummer, også med helt nye numre. I bil-serien var man sidst jeg var i landet (omkring nytår 2014-15) i gang med EY-serien, og nu er man i gang med FD-serien. Jeg har set gule plader med EZ og FA, som må være indregistreret tidligst i 2015. Enten er det nye system med XA-plader til anhængere et parallelsystem til det tidligere system, eller også må de anhængere jeg har set med nye bilnumre være gamle anhængere med nye eller omregistrerede trækkere.

Re: Nye anhængerplader i Italien

Indlæg: fre 01.11.2024 01:45
af Martin O
CSJ skrev:Ifølge kennzeichen-guide.de har Italien pr. 1.2.2013 fået nye anhængerplader. I stedet for små anhængerplader på siden med teksten RIMORCHIO over nummeret, kombineret med en gul plade med bilens nummer, får anhængerne nu nummer opbygget på samme måde som bilers nummer med X som første bogstav, fra og med XA 001 AA.


Første nummer må nok snarere være XA 000 AA.