af Martin O » søn 09.02.2025 22:39
Jeg har været på et par rejser til Italien i oktober 2024 og i februar 2025. Når jeg er i landet, prøver jeg altid at holde øje med, hvor langt nummerserierne kan ses at være nået.
I oktober så jeg (i Bologna) én bil med et GX-nummer. Cifrene husker jeg ikke; men de to sidste bogstaver var AH. Jeg var kun i landet en lille uge, et par dage i Bologna og et par dage i Padova. Jeg så ikke flere GX-numre.
Her i februar var jeg et par dage i Bologna med en dagstur til Ferrara og derefter lidt flere dage i Rom. Jeg så den dag, jeg ankom til Rom et GX-nummer med ZX som de sidste to bogstaver, så jeg holdt godt øje de følgende dage. Den sidste hele dag i Rom så jeg så nogle GY-numre, først et par stykker med AA og AB som de sidste to bogstaver, men lidt senere så jeg et par stykker med D som tredje bogstav. Jeg mener, at fjerde bogstav var H. Det ser ud til at Rom har serierne GX 000 ZX, ZY, ZZ og GY 000 AA og AB. Måske flere deromkring. Og så igen nogle serier med GY 000 D?.
Mine observationer siger ikke så meget om, hvornår serierne er taget i brug; men i hvert fald kan jeg konkludere, at GX-serierne har været i brug (sent) i oktober 2024 og at GY-serierne i hvert fald er kommet i gang tidligt i februar 2025, måske før. Det giver mig et fingerpeg om at en kombination af de første to bogstaver varer et sted omkring tre måneder. I så fald skulle GZ komme i gang omkring maj 2025, og HA omkring august. Vi får se...
Martin O