Det er min erfaring fra de gange jeg var i Spanien i 70'erne at gamle nummerplader fra før 1971 blev ugyldige efter få år. Men i modsætning til Sverige var det kun pladerne der blev ugyldige, ikke numrene som sådan. Det betød at der blev brug for et meget stort antal erstatningsplader med en kombination af nummeropbygning og design som man ikke tidligere havde haft. De gamle plader fra før 1971 havde meget smal skrift og på kvadratiske plader stod kun bogstaverne på øverste linie, og alle tallene på nederste linie. Det er min erfaring at på erstatningspladerne var nummeret delt ligesom i Danmark, dvs. med de tre sidste cifre på nederste linie.
Men nu har en af mine bekendte lige været i Spanien og sendt mig dette billede. Man er tilsyneladende på et tidspunkt gået over til 4 cifre på nederste linie. Muligvis for at matche de daværende numre med provinsbogstaver og seriebogstaver, hvor de 4 cifre altid stod på nederste linie på kvadratiske plader, uanset antallet af lokale provinsbogstaver og seriebogstaver.