Side 1 af 1

Svensk-engelsk nummerplade?

Indlæg: fre 13.08.2010 19:44
af mikkelhansen
Så i dag en meget mystisk nummerplade ved Restaurant Christies ved Aabenraa. Nåede desværre ikke at få et billede, da jeg sad i en bus, men kan beskrive den:
Billede B7 DYE Billede

Skrifttypen mener jeg ret bestemt var den samme som på "almindelige" britisk plader, men der er det jo normalt [bogstav][bogstav][tal][tal] [bogstav][bogstav].

Kan nogen hjælpe mig med denne mystiske nummerplade. Mener det var en ældre sportsvogn, så desværre ikke om den var venstre- eller højrestyret.

Re: Svensk-engelsk nummerplade?

Indlæg: fre 13.08.2010 20:01
af TT
Det er nok en britisk nummerplade. Britiske nummerplader udleveres ikke af myndighederne, så de kan i praksis se ud på mange måder, selv om den nævnte udførelse med svensk flag ikke er lovlig. Det nævnte nummer er fra 1984/1985, og da nyere numre ikke må flyttes over på ældre biler, men gerne omvendt, kan registreringsnummeret kun være lovligt i forhold til bilen hvis bilen er fra 1984 eller nyere.

Re: Svensk-engelsk nummerplade?

Indlæg: fre 13.08.2010 21:29
af mikkelhansen
Det passer vist også nogenlunde med alderen på bilen. Det kunne muligvis være en midt-firser-Mercedes...

Tak for svaret.