Side 1 af 1
Højeste suffixbogstav på sorte plader
:
lør 08.10.2016 19:43
af CSJ
Jeg har været til emaljemarked i Nærum, og der så jeg denne engelske nummerplade. Bagefter er jeg kommet til at tænke på at suffixbogstavet forekommer at være temmelig højt i betragtning af at det er en sort plade. Hvad er det højeste suffixbogstav der burde kunne forekomme på sorte plader i England?
Re: Højeste suffixbogstav på sorte plader
:
lør 08.10.2016 21:04
af TT
Reflekterende plader var obligatoriske fra 1. januar 1973 for almindelige køretøjer, så L (august 1972-juli 1973) er det højeste der oprindeligt burde kunne forekomme lovligt på sorte plader til almindelige køretøjer. Fra 2015 har man dog tilladt sorte plader for køretøjer fra før 1. januar 1975 (i 2016 hævet til 1976), hvis køretøjet efter ansøgning har fået tildelt veteranstatus. Så M, N og nu også P kan i princippet forekomme lovligt på nyere plader til gamle biler.
Re: Højeste suffixbogstav på sorte plader
:
tors 20.08.2020 17:39
af CSJ
Saab med højt suffixbogstav, sort plade foran, gul plade bagpå. Jeg ved ikke om det er efter bogen.
Re: Højeste suffixbogstav på sorte plader
:
lør 22.08.2020 14:24
af TT
Køretøjets syn og skat er udløbet. Reglerne siger ikke specifikt om begge i givet fald skal være sorte, så det er uklart om kombinationen sort foran og gul bagpå er lovlig. Jeg antager ikke at det giver problemer i sig selv. Ellers er reglerne som angivet tidligere. Der skal søges, og køretøjet skal være over 40 år gammelt p.t. fra før 1.1.1980, dato skifter med 1 år hver den 1.4.).