Nummerpladeskrift i Storbritannien
: lør 21.03.2009 11:00Siden 1. september 2001 har vedhæftede nummerpladeskrift været obligatorisk i Storbritannien. Bredden af tegnene blev i den forbindelse nedsat betydeligt. Hvor tegnene før skulle være 79 x 57 mm eller 89 x 64 mm, er de nu kun 79 x 50 mm. Nedsættelsen af bredden skete for at der til venstre på nummerpladen kunne plads til en blå stribe af en bredde på 40-50 mm med EU-emblem øverst og kendingsbogstaverne GB nederst. Den blå stribe er frivillig. Bogstaverne er forholdsvis fede, idet stregbredden er 14 mm.
Nummerpladeskriften består overalt af rette linjer og ovale buer. Runde bogstaver er "flade" foroven og forneden og langs siderne. Buer der afslutter tegn er skråt afskåret, jf. C, J, S, 3 mfl. Nummerpladeskriften har mange fællestræk med den nummerpladeskrift der blev anvendt i Danmark i perioden 1930-1950, når man ser bort fra at de danske bogstaver var mindre end tallene.
En del tegn har særpregede træk. På bogstaverne B og D er buen foroven og forneden forlænget til venstre for den lodrette streg for at adskille dem fra 8 og 0/O. Bogstaverne De skrå streger på K, X og Y knækker foroven og forneden, så de afsluttes lodret. På bogstavet Q slutter den runde del lidt over linjen. I stedet flugter underkanten af bogstavets "hale" med linjen. Stregen der forbinder den øverste tværstreg og buen på 5-tallet er bemærkelsesværdig skrå, for at undgå forveksling med bogstavet S.
På trods af de designmæssige krumspring ligner mange tegn alligevel temmelig meget hinanden. Med de meget begrænsede afrundinger i hjørnerne på runde elementer kommer de til at ligne tilsvarende "kantede" tegn, og især kan nogle tal forveksles med bogstaver. Da britiske nummerplader forekommer i mange forskellige kombinationer af tal og bogstaver, og tal og bogstaver står i samme tegngruppe, kan nummerpladerne være vanskelige af aflæse. Dette giver dog fordele med hensyn til den udbredte brug af "ønskenummerplader". Ønskenummerplader er egentlig ikke ønskenummerplader, men almindelige registreringsnumre som kan opfattes som ord eller af anden årsag er eftertragtede. På ønskenummerplader anvender brugeren ofte uautoriserede tegnformer, således at tallene i endnu højere grad ligner de bogstaver som de ellers kan forveksles med, eller mellemrum eller mangel på mellemrum de forkerte steder.
Køretøjer registreret 1. januar 1973 og senere skal anvende reflekterende nummerplader, hvide foran og gule bagpå. Ældre køretøjer kan anvende sorte nummerplader med hvid eller sølvfarvet skrift. For køretøjer registreret før 1. september 2001 er der ikke nogen obligatorisk skrift, men den anvendte skrift må ikke være gjort vanskelig at læse.
I Storbritannien anvendes oftest helt flade nummerplader hvor bogstaverne er i samme plan som nummerpladen. Nogle anvender dog også nummerplader hvor forholdsvis tykke tegn er monteret oven på pladen. Sådanne bogstaver har gerne skrå eller buede kanter. Prægede nummerplader – som i fx Danmark – bruges ikke eller i hvert fald meget sjældent.
Nummerpladeskriften består overalt af rette linjer og ovale buer. Runde bogstaver er "flade" foroven og forneden og langs siderne. Buer der afslutter tegn er skråt afskåret, jf. C, J, S, 3 mfl. Nummerpladeskriften har mange fællestræk med den nummerpladeskrift der blev anvendt i Danmark i perioden 1930-1950, når man ser bort fra at de danske bogstaver var mindre end tallene.
En del tegn har særpregede træk. På bogstaverne B og D er buen foroven og forneden forlænget til venstre for den lodrette streg for at adskille dem fra 8 og 0/O. Bogstaverne De skrå streger på K, X og Y knækker foroven og forneden, så de afsluttes lodret. På bogstavet Q slutter den runde del lidt over linjen. I stedet flugter underkanten af bogstavets "hale" med linjen. Stregen der forbinder den øverste tværstreg og buen på 5-tallet er bemærkelsesværdig skrå, for at undgå forveksling med bogstavet S.
På trods af de designmæssige krumspring ligner mange tegn alligevel temmelig meget hinanden. Med de meget begrænsede afrundinger i hjørnerne på runde elementer kommer de til at ligne tilsvarende "kantede" tegn, og især kan nogle tal forveksles med bogstaver. Da britiske nummerplader forekommer i mange forskellige kombinationer af tal og bogstaver, og tal og bogstaver står i samme tegngruppe, kan nummerpladerne være vanskelige af aflæse. Dette giver dog fordele med hensyn til den udbredte brug af "ønskenummerplader". Ønskenummerplader er egentlig ikke ønskenummerplader, men almindelige registreringsnumre som kan opfattes som ord eller af anden årsag er eftertragtede. På ønskenummerplader anvender brugeren ofte uautoriserede tegnformer, således at tallene i endnu højere grad ligner de bogstaver som de ellers kan forveksles med, eller mellemrum eller mangel på mellemrum de forkerte steder.
Køretøjer registreret 1. januar 1973 og senere skal anvende reflekterende nummerplader, hvide foran og gule bagpå. Ældre køretøjer kan anvende sorte nummerplader med hvid eller sølvfarvet skrift. For køretøjer registreret før 1. september 2001 er der ikke nogen obligatorisk skrift, men den anvendte skrift må ikke være gjort vanskelig at læse.
I Storbritannien anvendes oftest helt flade nummerplader hvor bogstaverne er i samme plan som nummerpladen. Nogle anvender dog også nummerplader hvor forholdsvis tykke tegn er monteret oven på pladen. Sådanne bogstaver har gerne skrå eller buede kanter. Prægede nummerplader – som i fx Danmark – bruges ikke eller i hvert fald meget sjældent.