Systeme d'Immatriculation des Vehicules, SIV

Spørgsmål og diskussioner om franske nummerplader

Systeme d'Immatriculation des Vehicules, SIV

Indlægaf PS » søn 10.05.2009 14:11

Systeme d'Immatriculation des Vehicules, SIV, er et nyt registreringssystem, der er taget i brug i Frankrig og nu har været brugt siden 15. april 2009. http://plaque.free.fr/f_new1_e.html

Der er flere bemærkelsesværdige egenskaber ved det. Bilejerne skal markere en region, som er deres fortrukne, selvom den ikke indgår direkte i nummeret. Numrene er på samme form som italienske plader: AB-345-FG. De ligner de italienske plader alt for meget efter min mening. Alle skal åbenbart skifte plader for at det kan lade sig gøre at få bilerne lagt ind i det nye system. Selv veteranbiler skal skifte. Til gengæld er der så designet nogle specielle historiske plader fx. AA-029-AA som ligner de plader man brugte i Frankrig for efterhånden mange år siden.

Peter S
PS
Medlem
 
Indlæg: 507
Tilmeldt: ons 30.07.2008 20:17
Geografisk sted: København

Re: Systeme d'Immatriculation des Vehicules, SIV

Indlægaf TT » søn 10.05.2009 16:03

Ja, formentlig har gamle køretøjer lov til at køre med det nye nummer på en sort nummerplade uden blå striber. Jeg har dog ikke kunnet finde ud af hvilken aldersgrænse der gælder. Måske er det samme aldersgrænse som hidtil har været gældende.

Forskellen mellem de nye franske og de italienske nummerplader er primært hvilken adskillelse der imellem de tre tegngrupper. De franske har bindestreger immellem tegngrupperne og ingen standardiseret skrifttype. De forskellige producenter selv kan vælge skrift, og bilejererne kan også selv kan vælge producent.

De italienske nummerplader har mellemrum mellem den første bogstavgruppe og tallene, mens der ikke er noget mellemrum mellem tallene og den anden bogstavgruppe. Nummerpladen har en standardiseret skrift.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Systeme d'Immatriculation des Vehicules, SIV

Indlægaf CSJ » fre 15.05.2009 17:44

Så bliver det ironisk nok netop de klassiske biler der ikke viser noget lokalt tilhørsforhold, når de ikke har de blå felter. Måske kunne man forestille sig at der i Frankrig - ligesom i Sverige - ville opstå en tradition for at køre med dobbelt nummerpladesæt, nyt og gammelt på klassiske biler.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Systeme d'Immatriculation des Vehicules, SIV

Indlægaf PS » man 25.05.2009 21:34

Systeme d’Immatriculation des Vehicules har nu været i drift i ca. 40 dage. Der er nedenfor et link til en side, hvor man kan se hvor langt de er nået med numrene. Klik på AA-000-AA i venstre side af billedet. Herefter fremkommer ”siv normal” med den nyeste observation, som lige nu hedder AA-602-TT.

Bemærk at rækkefølgen er tallene først, herefter skift fra AA til AB på højre bogstavgruppe. Efter AA-999-ZZ følger AB-001-AA, AB-002-AA osv. Ud af alfabetets 26 bogstaver er det kun I, O og U som ikke benyttes. Der er nogle kombinationer, som overspringes fx WW, der er forbeholdt prøvenumre.

På de 40 dage har der således været et forbrug på lidt over 400.000 numre. Det er pænt stort, men alligevel ikke så stort, at der for alvor kan siges at være kommet gang i udskiftningen af eksisterende bilers plader. Så udskiftningen vil muligvis strække sig over adskillige år. Hvis forbruget forbliver på dette niveau, vil systemet kunne holde langt ind i anden halvdel af dette århundrede, før evt. genbrug kommer på tale. I øvrigt holdt det gamle franske system også ganske langvarigt, nemlig fra 1. april 1950 til 15. april 2009. Og der var endda ikke mangel på numre endnu. Paris var som departement nået længst i sin serie, nemlig til nummeret 069RPA75.

Det ser ud til at introduktionen af SIV overfor nyindregistrerede biler sker på den måde, at de første departementer kom på 15. april 2009, men at der stadig mangler 15 ud af Frankrigs 92 departementer. De 15 departementer kommer som de sidste på den 12. juni 2009. Det er vanskeligt at finde noget om, hvornår eksisterende biler starter på skift til nye plader og hvornår udskiftningen forventes gennemført. Men mit gæt er flere år.

http://stni.free.fr/index2_en.html

Peter S
PS
Medlem
 
Indlæg: 507
Tilmeldt: ons 30.07.2008 20:17
Geografisk sted: København

Re: Systeme d'Immatriculation des Vehicules, SIV

Indlægaf TT » ons 17.06.2009 22:26

Ny fransk nummerplade AA-427-DW fra departement 78 (Yvelines).
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Systeme d'Immatriculation des Vehicules, SIV

Indlægaf CSJ » fre 04.09.2009 20:39

I det nye nummer af AKS medlemsblad anføres det at det højre felt at på de nye franske nummerplader til angivelse af region burde have været rødt. Så ville nummerpladerne adskille sig tydeligt fra de italienske, og som sidegevinst ville de franske nummerplader have fået de franske nationalfarver (trikoloren).

Og så viser det sig at læren om nummerplader hedder aspistik.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Systeme d'Immatriculation des Vehicules, SIV

Indlægaf CSJ » tirs 10.06.2014 16:43

Citroën Mehari med historiske franske nummerplader i Græsted. Det smager lidt af fugl, men i modsætning til de historiske danske, så savner man det lokale tilhørsforhold som en del af nummeret.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)


Tilbage til Franske nummerplader