Side 1 af 1

Bustræf i Kristiansand

Indlæg: ons 27.05.2015 15:29
af CSJ
Jeg har været til veteranbustræf i Kristiansand. Næsten 100 klassiske busser, langt de fleste var norske. Samtlige norske busser fra før 1971 havde eet-bogstav numre, de fleste med underteksten RUTEVOGN, de fleste var nok historiske, men et par stykker vil jeg bedømme som originale. Interessen for klassiske busser er meget stor i Norge. I Danmark ville det næppe kunne lade sig gøre at stille med så mange gamle busser. Måske har mange af busserne været i normal drift så længe at de nåede at få historisk værdi, og dermed at blive reddet da de blev taget ud af drift.

Re: Bustræf i Kristiansand

Indlæg: ons 27.05.2015 15:44
af CSJ
Det er min umiddelbare vurdering at G i underteksten RUTEVOGN på originale nummerplader typisk har runde buer hele vejen rundt, mens det på historiske typisk har et skarpt hjørne nederst til højre og øverst til højre ender i en vandret streg.
Her er et par formentlig originale nummerplader.

Re: Bustræf i Kristiansand

Indlæg: ons 27.05.2015 15:51
af CSJ
...og et par formentlig historiske.

Re: Bustræf i Kristiansand

Indlæg: ons 27.05.2015 16:01
af CSJ
I-27324 er i hvert fald original. Jeg så den første gang i 1993 i Byglandsfjord i Setesdalen, mens den endnu var i normal drift. Senere har jeg set den til træf bl. a. i Skælskør
viewtopic.php?f=19&t=818 og den har aldrig været afregistreret. Denne gang var jeg ude og køre med den. Den er højrestyret, hvilket flere af busserne var. Mon det var fordi chaufføren hele tiden skulle ud med pakker?

Re: Bustræf i Kristiansand

Indlæg: ons 27.05.2015 16:08
af CSJ
En sjælden Diamond med "fiskehale" og kun een baglygte (!) og nummerplade med "appelsinhud".

Re: Bustræf i Kristiansand

Indlæg: ons 27.05.2015 16:16
af CSJ
Scania Vabis fra 1969 med et meget lavt nummer, ifølge oplysninger det originale nummer. Hermed kan det konstateres at man i Norge under eet-bogstav systemet overførte/genbrugte numre.

Re: Bustræf i Kristiansand

Indlæg: ons 27.05.2015 16:25
af CSJ
Volvo med en tredie nummerplade på bagageboxen, de to monteret på selve bussen tilsyneladende historiske, den på bagageboxen tilsyneladende original.