Side 1 af 2
Diverse fra sommerens ferieture
:
søn 26.06.2011 15:27
af CSJ
Jeg har besøgt en familie i Kreis Germersheim i Rheinland-Pfalz. Manden er kørerlærer og samler af klassiske biler, Porsche er hans foretrukne mærke. De havde også en større stak nummerplader liggende, og da de hørte at jeg er samler forærede de mig nogle stykker. Det fremgår af flere af serienumrene at vi har med en Porschemand at gøre. Prøvepladerne fra Groß-Gerau kunne tyde på at han også har beskæftiget sig med Opel.
Re: Diverse fra sommerene ferieture
:
søn 26.06.2011 15:30
af CSJ
I sin samling har han også denne BMW med sæsonnummerplader der kun er gyldige i vinterhalvåret. Meget usædvanligt.
Re: Diverse fra sommerene ferieture
:
søn 26.06.2011 15:33
af CSJ
Denne Porsche er så dyr i afgift at nummerpladerne kun er gyldige i to måneder om året. Når den bliver gammel nok skal den på H-nummerplader.
Re: Diverse fra sommerene ferieture
:
søn 26.06.2011 15:35
af CSJ
En gammel Folkevognsboble med vekselnummerplader.
Re: Diverse fra sommerene ferieture
:
søn 26.06.2011 15:40
af CSJ
Og dette var hvad jeg havde med hjem fra nummerpladetræffet i Großolbersdorf. Bl. a. et par traktorplader fra middelalderidylen Rothenburg ob der Tauber og Waldmünchen med kredsbogstaverne i den 'forkerte' rækkefølge. Og en nummerplade med L fra dengang det var Lahn-Dill-Kreis og ikke Leipzig.
Re: Diverse fra sommerene ferieture
:
søn 26.06.2011 15:48
af CSJ
Jeg har også været til brandbiltræf, den såkaldte Sternfahrt, det er et arrangement der afholdes hvert andet år et eller andet sted i Europa. Denne gang i Frankfurt an der Oder. Træffet foregik både på den tyske side og i byen Slubice på den polske side af Oderfloden. Aldrig har jeg set så mange brandbiler samlet på eet sted, selvfølgelig flest tyske og polske, men også en del italienske, schweiziske og østrigske, og et par slovenske, ungarske, hollandske, belgiske, danske og svenske.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
søn 26.06.2011 16:22
af CSJ
Jeg så to biler med gamle Zschopau-numre, som efter sigende nu skulle være meget sjældne. En Mercedes lastbil i Großolbersdorf og en Toyota Camry ved et 'toghotel' i Wolkenstein, dvs. et hotel indrettet i gamle jernbane sovevogne.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
søn 26.06.2011 16:37
af CSJ
Et par nummerplader fremstillet i en særlig teknik hvor nummeret et presset ind i pladen på en lidt anden måde.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
søn 26.06.2011 16:39
af CSJ
En frankofil tysker fra Bodensøen deltog også i Großolbersdorf.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
man 27.06.2011 19:50
af CSJ
En mand trækker rundt på gaden i Frankfurt med en trækvogn med en gammel Frankfurt-nummerplade fra DDR-tiden.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
tirs 28.06.2011 20:14
af CSJ
I Großolbersdorf havde jeg også lejlighed til med egne øjne at se ST-A 146 som jeg tidligere har fortalt om.
viewtopic.php?f=17&t=297
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
tirs 05.07.2011 09:01
af CSJ
Jeg har igen været til Østtræf i Ribnitz-Damgarten. Lidt af en smattet affære ligesom Roskildefestivalen. Bemærk en Ausläufer fra Grevesmühlen og en Trabi fra Trier med et meget passende nummer.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
tirs 05.07.2011 10:26
af CSJ
...og en Ausläufer fra Grimmen med FE-skrift som sæsonnummerplade.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
man 11.07.2011 21:53
af Jesper Bering
Kære Carsten,
Hvad er en Ausläufer?
Bemærk ønskenummerpladen på det nederste billede - vognen er en Tatra 603.
hilsen Jesper
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
man 11.07.2011 22:32
af TT
En Ausläufer er en nummerplade med lokale kendingsbogstaver der ikke bruges længere. Årsagen er oftest sammenlægninger af registreringsmyndigheder, der som regel er kredse eller kredsfri byer.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
tirs 12.07.2011 12:35
af CSJ
Grevesmühlen er nu lagt ind under Nordwestmecklenburg, så køretøjerne i Grevesmühlen registres nu med NWM. Tyskerne lægger lige så meget vægt på at bevare så mange køretøjer registreret med gamle kredsbogstaver som muligt, som vi danskere gør på at bevare så mange køretøjer på emaljeplader som muligt.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
tors 21.07.2011 18:07
af CSJ
Et par billeder mere fra Frankfurt.
En nummerplade med kredsbogstaver fra Wanne, men segl fra Stadt Herne.
Endnu en nummerplade fra Stadt Herne, FE-skrift og blåt EU-felt, men sort-hvidt lokalt segl (ikke delstatssegl i farve).
Historisk nummerplade på udrykningskøretøj fra Solingen med alarmnummeret som serienummer.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
tors 21.07.2011 18:11
af CSJ
En bil med vekselnummerplader fra Saalkreis med anhænger med det samme nummer, men i sort skrift.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
lør 07.07.2012 12:24
af CSJ
CSJ skrev:Jeg har besøgt en familie i Kreis Germersheim i Rheinland-Pfalz. Manden er kørerlærer og samler af klassiske biler, Porsche er hans foretrukne mærke. De havde også en større stak nummerplader liggende, og da de hørte at jeg er samler forærede de mig nogle stykker. Det fremgår af flere af serienumrene at vi har med en Porschemand at gøre. Prøvepladerne fra Groß-Gerau kunne tyde på at han også har beskæftiget sig med Opel.
Jeg har igen besøgt mine bekendte i Kreis Germersheim. En af de nummerplader jeg fik sidst var GER-T 911 som sæsonnummer. Familien har stadig dette nummer på en af deres biler, nu som alm. hverdagsnummer.
Re: Diverse fra sommerens ferieture
:
tors 16.07.2015 23:02
af CSJ
Spottet på gaden i Ærøskøbing under et ferieophold på Ærø: BMW fra Flensborg med de efterhånden sjældne DIN-plader.