Side 1 af 1

Forveksling på tysk motorkontor

Indlæg: fre 18.12.2009 21:12
af CSJ
En læser af det tyske AKS medlemsblad så en Chrysler med nummeret HA-M 1. Det fik ham til at studse, for han vidste at i Hagen kan numre med et enkelt ciffer 1 kun erhverves af alle og enhver i forbindelse med to seriebogstaver (gruppe Ib). Han henvendte sig til motorkontoret, og fik denne pudsige historie.
Gregor Müller henvender sig til motorkontoret for at reservere nummeret HA-GM 1 til den Chrysler han senere skal have registreret. Kort efter henvender en anden Gregor Müller sig for få sin bil indregistreret med nummeret HA-GM 1. Kein problem, det nummer har vi allerede reserveret, får han at vide. Han studser måske lidt, men får nummeret uden problemer.
Et par dage senere kommer den første Gregor Müller tilbage, men da er nummeret væk, og man bliver klar over at man har forvekslet to personer med samme navn. Nummeret HA-MG 1 er også optaget, så man beslutter sig til rent undtagelsesvis at udstede HA-M 1. Dette nummer er Gregor Müller udmærket tilfreds med, og så får han også et nummer som han under normale omstændigheder ikke ville have mulighed for at få.