nrpl.dk

Kreis Stade langs Elbens nedre løb var oprindelig tiltænkt kombinationen SD under 56-systemet. Men denne kombination vakte uvilje som 'nazi-kombination' da man associerede den med Sicherheitsdienst. I allersidste øjeblik før 1.7.1956 blev kombinationen derfor ændret til ST. Men heller ikke denne kombination skulle blive den endelige, da myndighederne vedtog at ST fortsat skulle være reserveret til Stettin. ST blev derfor kun anvendt i knapt en måned, da den 26.7.1956 blev afløst af den endelige kombination STD.
Der nåede at blive indregistreret ca. 630 køretøjer med ST i Stade, men man startede ikke forfra med STD-A 1, men fortsatte med STD-A 630. Situationen er således nogenlunde som på Bornholm, hvor I og J teknisk set regnedes som et og samme bogstav, ligesom ST og STD teknisk set regnedes som en og samme kombination. ST-nummerplader fra Stade er derfor ekstremt eftertragtet blandt samlere, da de har en sjældenhed der kan måle sig med PV i Danmark.
I 1975 blev det sidste køretøj med ST afmeldt, hvorefter kombinationen blev taget i brug i den nyoprettede Kreis Steinfurt.

I det nye AKS medlemsblad fortæller en samler om sin spændende jagt på netop en ST-nummerplade til samlingen. Han tog kontakt til lokale aviser i Stade-området i håb om at der skulle gemme sig en gammel ST-nummerplade i en eller anden garage eller lade. Men uden reseltat. Derimod dukkede der et par gamle nummerplader STD-A 1 og STD-A 3 op (erstatningsplader eller genbrugte numre?).
I foråret blev han kontaktet af en ven der havde været til Techno Classico i Essen, og set en Steyer fra 20'erne med gamle nummerplader ST-A 146. Han sendte billeder af nummerpladerne via mobiltelefonen. Bundfarven på nummerpladerne var ikke hvid, men nærmere brun da den var helt dækket af små rustpletter (ligesom en nummerplade fra Husum som jeg har i min samling). En kontaktperson, der var blevet tilbage på messen, skulle forsøge at købe nummerpladerne, men en venten på hans opringning gav ikke noget resultat. Derfor måtte samleren selv næste dag ile til Essen, og der erfarede han at bilen var blevet solgt til en østriger, som var taget af sted. Imidlertid var de sjældne nummerplader også blevet observeret af en anden interesseret samler, og de to samlere var blevet enige om i givet fald at dele nummerpladesættet med en til hver, hvis det kunne lykkes at erhverve dem. Om nødvendigt havde man været parat til at købe bilen, afmontere nummerpladerne, og derefter sætte bilen til salg igen.
Efter et par uger på pinebænken kom der besked fra arrangøren af messen om at østrigeren havde indvilget i at sælge de sjældne nummerplader til de to lykkelige samlere.

Rusten skyldes (naturligvis) at nummerpladen er lavet af jern. På Stade-nummerpladen ses at bindestregen er højt placeret. Det var almindeligt da man derved kunne få bedre plads til seglet nedenunder. I enkelte tilfælde ses det modsatte, nemlig en dybt placeret streg med seglet over. I 1960 kom der også en synsmærkat på nummerpladen som skulle placeres over bindestregen, så fra det tidspunkt blev bindestregen som regel placeret centralt. Læg mærke til 1-tallet med den meget lange skrå streg. Sådan var 1-tallet vistnok i den datidige variant af DIN-skriften. S'et er også det svungne S som senere blev afløst af et S som var fladt i top og bund (og i øvrigt også i midten).

PV i Danmark? Hvad var det?

PV var kendingsbogstaverne for det lille registreringsområde Pandrup, der efter nummerpladerne med to bogstaver blev indført 1.4.1958 kun eksisterede frem til 15.3.1959. Der blev formentlig kun registreret et par hundrede personbiler med PV. To af disse findes formentlig endnu, da de begge er synet i 2006: PV 20.000 og PV 20.004. De er til stede i registeret, men ingen har dog set dem i virkeligheden.