nrpl.dk

I den nye rubrik på denne side står der om den tyske DIN-skrift at enkelt af tegnene findes i flere varianter. Det kan man se på denne nummerplade fra Neumünster som jeg har i min samling. S'et buer hele vejen rundt, i modsætning til hvad der er normalt for det tyske S at det på et ganske kort stykke foroven og forneden består af en ret linie.

Det "svungne" S var normalt på DIN-nummerpladerne i de mange første år. Senere gik man over til et S, der som den øvrige DIN-skrift udelukkende bestod af cirkelbuer og rette linjer. På det nye S var der - som du skriver - både øverst og nederst et "fladt stykke".

På tyske vejskilte anvendes også DIN-skrift, og der anvendes det svungne S. Det svungne S voldte øjensynligt ved sin (i forhold til resten af skriften) komplicerede form en del vanskeligheder, så det svungne S har en del forskellige undervarianter.

Mere nyt om FE-skriften i det nye nummer af AKS medlemsblad:

Man udviklede FE-skriften allerede i 70'erne. Baggrunden for ønsket om en 'fälschungserschwerend' skrifttype var de urolige Baader-Meinhof-tider. Da forholdene blev mere normaliseret blev planerne skrinlagt, indtil man fik brug for en smallere skrifttype i forb. m. det blå Eurofelt.
Ved fremkomsten af de nye nummerplader udtalte en tysk skriftdesigner at den nye skrifttype lignede »noget der var pisset i sneen«.

En nummerpladeskrift skal optimalt opfylde flere ofte modstridende krav. Foruden krav til størrelse og tykkelse og lignende, kan man fremhæve:

1. Formerne skal så sædvanlige at de enkelte tegn let kan genkendes
2. Formerne skal ligne hinanden så meget at skriften fremstår ensartet
3. Formerne skal ikke ligne hinanden så meget at de kan forveksles når forholdene ikke er optimale
4. Formerne skal være så forskellige at man ikke kan omdanne det et tegn til et andet med at tilføje eller overmale streger

DIN-skriften havde gode kvaliteter i punkt 1 og 2 men meget dårlige kvaliteter i punkt 3 og 4. Med FE-skriften gik man i den modsatte grøft og har prioriteret punkt 3 og især 4 over alt andet - i en sådan grad at punkt 1 og 2 i nogle tilfælde er tilsidesat i en grad der hæmmer læsningen (for ikke at tale om æstetikken).

Jeg holder med den tyske skriftdesigner!

hilsen Jesper

Tyskland har også 'overgangsserier' - et begreb som vi også opererer med i Danmark. Jeg har fået at vide af Reiko Pflug at denne tyske grænseplade fra Germersheim er en Übergangsserie, FE-skrift, lang bindestreg og gammelt rødt datofelt. Kort efter kom det nye røde felt med den fulde dato.

Her er tre eksempler på tyske K i DIN-skrift. Et almindeligt som kredsbogstav fra Hochsauerlandkreis. Og to i engskrift, et normalt formet kredsbogstav fra Burgenlandkreis, men seriebogstavet fra Hochsauerlandkreis er nærmest smeltet sammen til en uformelig klump.

Denne nummerplade er usædvanlig af flere grunde. Jeg har aldrig før set segl med teksten Stadt Moosburg, og ifølge kommentarer på facebook blev Moosburg først oprettet som selvstændigt motorkontor i 2000, efter at man ikke længere anvendte DIN-skrift. Måske er det en genregistrering af en eksisterende nummerplade? Seglet skal ifølge kommentarer være 35 mm-format. De særlige "kødkrogsformede" S'er er også usædvanlige.
Bemærk endvidere det indraverede mærke i pladen som kun blev anvendt i Bayern i en bestemt periode og kun af en bestemt producent.