nrpl.dk

I det nye AKS medlemsblad er der en artikel af min personlige tyske nummerpladeven Reiko Pflug om den tyske bindestreg og segl.

Anbefalingen fra Bruxelles om at følge Irlands og Portugals eksempel med det blå Eurofelt blev modtaget euforisk i Tyskland og vedtaget. I 1993 kunne den tyske trafikminister præsentere den første tyske EU-nummerplade B-EU 1993, ligesom der var enkelte eksemplarer af det danske design 1976 på gaden før tiden allerede i 1975. I stedet for at gøre den eksisterende DIN-skrift smallere måtte tyskerne nu til at vænne sig til en helt ny skrift. Bindestregen mellem kreds- og seriebogstaver var lige så lang som et bogstav, dvs. 4,8 cm i standardskriften.

Terminen for indførelsen af EU-plader på frivillig basis blev sat til 15.1.1995, men Brandenburg og Berlin pressede på og indførte dem allerede fra 1.1.1994, samtidig med den første store tyske kredsreform i Brandenburg. Mine første personlige oplevelser med tyske EU-plader var på en ferietur til Tyskland i forsommeren 1994, og jeg husker også den nye design dengang i forbindelse med udelukkende nye kredsbogstaver i stedet for de hidtil kendte.

Nu man alligevel var i gang med nyt design overvejede man at markere delstaterne tydeligere på nummerpladerne, fx. ved at indføre et farvet felt, også til højre for nummeret (som i Italien og Portugal) med tydelig angivelse af delstaten. Hamburg skulle i så fald have haft et rødt felt med hansestadens våben. Alternativt kunne man til højre for nummeret anbringe en forkortelse for delstaten med to bogstaver over hinanden (NW for Nordrhein-Westfalen, BY for Bayern osv). Det at anbringe bogstaverne over hinanden havde man i Tyskland erfaring for fra de såkaldte 'besættelsesnummerplader' i efterkrigstiden. Disse forslag blev forkastet fordi de ville kræve yderligere 5 cm plads i højre side, og dermed bringe det tyske nummersystem med de ret lange numre i fare. Alternativt skulle pladerne gøres længere, men det ville have krævet omstilling af alle bilmodeller med mere plads til nummerpladen.

I stedet besluttede man sig for at afskaffe bindestregen mellem bogstavgrupperne og erstatte det 35 mm kreds- eller byvåben i sort-hvid med et 45 mm delstatsvåben i farver. Imens diskussionen stod på indførte Sachsen også EU-plader på frivillig basis 1.7.1994, med bindestreg.

Fra 15.1.1995 indførtes EU-plader i hele Tyskland på frivillig basis, uden bindestreg foreløbig med 35 mm segl da produktionen af de nye større segl var brugt op. Nu var forvirringen total. Tre delstater havde EU-plader med eller uden bindestreg, med stort eller lille segl. Og sideløbende blev det gamle design med DIN-skrift fortsat udstedt. Ved omregistreringer blev det store 45 mm segl anvendt. Fra april 1996 gik man igen bort fra det lille 35 mm segl, og for at skaffe bedre plads til det på plader med DIN-skrift blev bindestregen rykket 5 mm højere op. Samtidig blev teksten rundt i kanten af mærkatet standardiseret. I enkelte kredse, bl.a. Hochtaunuskreis gik man i slutningen af 90'erne bort fra bindestregen, også på plader med DIN-skrift.

Fra 1.11.2000 udstedes kun nummerplader i det nye design med Eurofelt og FE-skrift.

Her er en politibil hvor 'brøkstregen' fra saisonkennzeichen anvendes som bindestreg.

Den tyske bindestreg har i det hele taget levet en placeringsmæssigt omtumlet tilværelse. Da man i 1956 indførte det nuværende system på hvide nummerplader (dengang med DIN-skrift), blev bindestregen mellem kredsbogstaver placeret ganske højt for at få plads til seglet nedenunder. I nogle tilfælde var stregen placeret helt oppe ved bogstavernes overkant, men det har næppe været forskriftsmæssigt. Enkelte steder placerede man bindestregen nederst og seglet ovenover. Da man i 1960 indførte klæbemærker til markering af synsperioder på nummerpladerne, skulle der være plads til både segl og klæbemærke, og bindestregen fandt sin plads i midten.

Allerede på de sorte nummerplader fra perioden 1948-1956 kunne man se forskellige placeringer af bindestregen, der dengang var placeret mellem kredsnummeret og løbenummeret. Normalt var seglet øverst og bindestregen enten i midten eller lidt under midten. Nogle gange var seglet imidlertid placeret nederst og bindestregen enten i midten eller lidt over midten.

Nok et eksempel på en højt placeret bindestreg.

Jeg har fået tilsendt en række tyske nummerplader fra en af mine tyske samlervenner, den ene fra Berlin med den meget lange bindestreg og et Eurofelt der tydeligvis har en lysere blå nuance end de fleste tyske EU-plader.

Berlin og Brandenburg fik som en forsøgsordning lov at tage tidligere hul på EU-nummerpladerne end det øvrige Tyskland (1.1.1994 i stedet for 15.1.1995 [andre kilder siger 1.1.1995]). De første tyske EU-nummerplader havde en bindestreg, som var meget længere end på de gamle nummerplader med DIN-skrift. Bindestregen bortfaldt som konsekvens af at man indførte større segl, som det var vanskeligt at få plads til under stregen. Seglene kom dog først 1.7.1995. Bemærk forskellen i seglets størrelse på B- og HB-nummerpladen. Man kan forestille sig at den lyse blå farve skyldes kvalitetsproblemer med de første EU-nummerplader.

En med højt placeret og en med lavt placeret bindestreg.

Et fint eksempel på en højt placeret bindestreg på en skøn gammel Opel Blitz fra Stockach i Sydtyskland.