Her er der trængsel på nederste linie. Lige fra man indførte det nuværende system i 1956 har fordelingen på kvadratiske plader været: øverst de lokale kredsbogstaver, og nederst hele serienummeret (både seriebogstaver og tal). De første mange år mens de fleste numre var ret lave var det nok en udmærket fordeling.
Tyske numre kan max være på 8 tegn, iberegnet evt. H på historiske plader og månedsangivelser (som tæller for eet tegn) på sæsonnummerplader. Dvs. at i kredse med 2 kredsbogstaver kan gruppe e (2 seriebogstaver og 4 cifre) ikke forekomme i historiske og sæsonnumre. Og i kredse med 3 kredsbogstaver kan gruppe c (2 seriebogstaver og 3 cifre) og gruppe d (1 seriebogstav og 4 cifre) ikke forekomme i historiske og sæsonnumre, og gruppe e forekomme i nogen numre overhovedet. Kun fordi nummeret er fra en stor by med kun eet lokalt bogstav (Düsseldorf) kan denne situation forekomme.
I normale numre vil der max kunne være 6 tegn på nederste linie, men i dette tilfælde med det ekstra H kommer vi helt op på 7 tegn på nederste linie. Så mange tegn på den ene af linierne på kvadratiske plader har næppe noget andet land i Europa. Norske, schweiziske og gamle spanske (før 1971) har kun bogstavene på øverste linie og alle tallene (op til 6 cifre) på nederste. Og italienske design 1984 som er delt i to plader har hele serienummeret (6 tegn) på nederste plade. I flere af landene er pladsen på øverste linie så udnyttet til diverse segl, kontrolmærkater, kantonvåben og EU-felt mv.