nrpl.dk

Jeg har i dag været til stumpemarked i Höör i Sverige og købt disse 5 svenske nummerplader. De store 6-kantede svenske nummerplader med indbygget og indrammet S har jeg altid fundet særlig spændende, de anvendtes mest på Folkevogne.
Med M1853 har jeg nu to svenske emaljeplader, en med samme typografi som anvendtes de sidste mange år, og så denne der mere minder lidt om det danske design 1908.
Der var også flere stande hvor man kunne købe blanke nummerplader i gammel stil med løse bogstaver og tal.

Denne eethjulede udtrækstrailer regnes tilsyneladende ikke for selvstændigt registreringspligtigt køretøj. Eller også er den nye gyldige nummerplade blevet afmonteret under træffet.

Den lille P436 har sandsynligvis været monteret på forskærmen af en motorcykel. I modsætning til Danmark og flere andre lande, hvor motorcyklerne havde nummerpladen monteret på langs på forskærmen med nummer på begge sider, var de svenske forplader til motorcykler fremadrettet.

Udførelsen af emaljepladen M 1853 var vist ikke ualmindelig i Malmøhus. Det er svært på billedet at se om bogstavhøjden er de oprindelige 12 cm eller de senere 10 cm.

Bogstavhøjden er 10 cm.

Jeg har fundet dette billede. Når jeg for mit indre blik ser 60'ernes svenske Folkevogne havde de altid nummerplade i dette format bagpå.
Sverige har lange traditioner for at S'et står på selve nummerpladen, men det er unægtelig noget tydeligere på disse gamle end på de moderne EU-plader.

I dag har jeg været til stumpemarked i Køng i Sydsjælland og købt denne svenske emaljeplade, denne gang med tekst over nummeret og svenske flag. Hermed har jeg i alt tre svenske emaljeplader, heraf to fra Göteborgs och Bohus län, endda med nummer indenfor samme 1000-serie.
Ifølge sælgeren holdt man op med at fremstille emaljeplader i Sverige i 1937.

Kære Carsten,

Før svenskerne fik deres nuværende nummersystem, var det vel bilejeren selv der skulle tilvejebringe nummerpladerne, når han havde fået registreret sin vogn og havde fået tildelt et registreringsnummer. Jævnfør den gamle historie om en svensker der havde parkeret en angiveligt meget, meget rusten Volvo Amazon i Helsingør. Det danske politi fandt at vognen var i så trafikfarlig stand at de inddrog mandens nummerplader. Hvorpå svenskeren blot tog til Hälsingborg og købte et par nye plader i ICA. Historien gentog sig, hvorefter den fandt vej til de danske aviser, hvor jeg læste den med nogen skadefryd. Hvad der siden skete, ved jeg ikke.

Det, svenskeren købte hos ICA, var nok de velkendte hvide plader med huller til tallene, plus sorte plastiktal til at knappe fast i hullerne.

Nå, men en bilejer skulle altså selv tilvejebringe sine nummerplader under det gamle system. Og så kunne han vel bestille et sæt plader hos en emaillør, hvis han synes at de ville pynte mere på hans vogn end de ret tarvelige standardplader, uanset om årstallet var før eller efter 1937? Jeg har fra en pålidelig svensk kilde den oplysning at det "før i tiden" ikke var ualmindeligt med emaillerede nummerplader på "luksusbiler". Og jeg fik bestemt ikke indtryk af at "før i tiden" behøvede at være før 1937. Og det passer vel også meget godt med at det var bilejeren selv der skulle tilvejebringe sine nummerplader?

Har du eller din nummerpladesælger nogen mening om at noget skulle forhindre forekomsten af emaillerede svenske nummerplader efter 1937? Eller er der noget jeg har misforstået?

hilsen Jesper

Ja, det var helt OK att beställa emaljplåtar under hela tiden som det gamla systemet existerade. Mot slutet var det inte speciellt många, men de förekom. Huvudsaken var, att de specificerade måtten och typsnittet innehölls.

Var skrifttypen (typsnittet) specificeret officielt?

At der ikke blev fremstillet emaljeplader i Sverige efter 1937 var sælgerens oplysning, som jeg selvfølgelig ikke kan stå inde for. Måske har der været en stor emaljefabrik i Sverige som fremstillede nummerplader, men som lukkede i 1937.

Typsnitt, storlek och färger var officiellt specificerade i det gamla systemet, men det var fordonsägarens skyldighet att anskaffa plåtarna. Materialet varierade, men oftast använde man de platta plast- eller metallplåtarna med hål för plastsiffror, ibland med en metallfärgad halvrund ram (tidigare var plåtarna ofta gjutna s.k. våffelplåtar med lösa metalltecken), men ibland såväl reliefpressade plastplåtar eller emaljplåtar. Utanför den specificerade ytan (avskiljt med ett streck) för registreringsnumret kunde man också anbringa ett S-märke och/eller t.ex. en text (MOTALA·SWEDEN etc).

Har du de officielle mål på de gamle svenske nummerplader? Og findes der en officiel gengivelse af skriften et sted?

Här kommer lite information om måtten på de gamla svenska plåtarna (1905/6-1972/3):

• Den första svenska ”Förordningen om Automobiltrafik” är daterad 1906-09-21 och trädde i kraft 1907-01-01. Inga specifika mått för plåtarna anges, men tecknen (som ska vara svarta eller mörkblå! på vit botten) ska vara 120 mm höga och 10 mm breda. Avstånd mellan bokstav och siffra ska vara 15 mm och mellan siffror 10 mm.
• En ny förordning 1916-06-30 minskade höjden till 100 mm. Bredden skulle då vara 15 mm och skriftfärgen svart. Smärre justeringar infördes 1920-09-25 och 1921-05-27.
• 1923 kom en ny förordning som gällde från 1924 och i princip till det gamla systemets upphörande (successivt per län från 1972-08-01 till 1973-12-31) som ändrade höjden till 75 mm. Under denna period hade utformningen av tecknen också standardiserats. Många äldre plåtar hade en bakgrund som kallades våffelplåt på grund av den våffelliknande ytan på de då gjutna plåtarna.

Informationen har kompletterats av Bernt Larsson (Barcelona/Europlate-28) som härmed skickar en hälsning till TT.

Hej Stephan.

Kender du de nøjagtige datoer i perioden 1972-08-01 til 1973-12-31 for hvornår hvert enkelt län gik over til det nye 3-bogstav system? Så vidt jeg har forstået var Uppsala län det første som gik over til det nye system og Östergötlands, Jönköpings, Kronobergs og Kalmar län de sidste.

Tak for oplysningerne. Jeg har længe funderet over nøjagtig hvornår man gik over til den mindre bogstavstørrelse og var ikke kommet nærmere end "i midten af 1920'erne".

Carsten,
Det gamla svenska systemet fasades ut, som Du vet, gradvis mellan 1972-08-01 och 1973-12-31. Alla nyregistrerade fordon fick dock de nya plåtarna med 3 bokstäver och 3 siffror från 1972-09-01.

Den allra första nya plåten var CCO 380. Den fick en dam i Uppsala till sin Saab 1972-08-01. Jag har för mig, att hon hette Margareta Hallberg. Press, radio och TV övervakade händelsen.

Med reservation för eventuella smärre fel var listan för övergångarna följande:
- 1972-08-01/1972-09-30: Uppsala (C).
- 1972-09-15/1972-11-30: Gävleborg (X).
- 1972-10-01-1972-12-31: Västernorrland (Y), Jämtland (Z).
- 1973-01-01/1973-03-31: Västerbotten (AC), Norrbotten (BD), Kopparberg (W), Västmanland (U), Örebro (T), Värmland (S), Gotland (I).
- 1973-04-01/1973-06-30: Stockholm (A+B), Älvsborg (P), Skaraborg (R).
- 1973-07-01/1973-09-30: Göteborg & Bohus (O), Halland (N), Blekinge (K), Kristianstad (L).
- 1973-10-01/1973-12-31: Södermanland (D), Östergötland (E), Jönköping (F), Kronoberg (G), Kalmar (H), Malmöhus (M).

Kontrollmärket på den bakre nummerplåten infördes från februari 1974.

/Stephan

Hej Stephan,

tak for interessante oplysninger om svensk nummerpladehistorie.
Jeg var i Sverige (Skåne, Halland, Göteborg, Bohuslän) flere gange på sommeren 1972, da så jeg udelukkende de gamle lokale nummerplader i trafikken, og da havde jeg ingen anelse om at de »sang på sidste vers«. De første nye 3-bogstav så jeg på reklamefotos på høsten 1972.
På våren 1973 var jeg flere gange i Malmö, da var de nye 3-bogstav nummerplader så småt begyndt at dukke op i trafikken, men de gamle Malmöhus numre var dog langt i overtal. På sommeren og høsten 1973 var jeg flere gange igen i Sverige (Skåne og Småland), og da var de nye 3-bogstav blevet mere talrige. Det passer altsammen godt med terminerne.
På våren 1974 var jeg igen i Sverige (Bohuslän). Jeg havde forventet at de gamle lokale nummerplader ville få lov til at blive afviklet ved naturlig afgang, og derfor ville kunne ses i trafikken mange år endnu fremover. Men jeg havde ikke kørt mange km fra færgen i Hälsingborg før jeg blev klar over at nu så man udelukkende de nye 3-bogstav nummerplader.

Jeg har i min samling bl.a. en nummerplade fra Hallands län, hvorpå ejeren har skrevet med kuglepen »byte 17-7-1973« det passer også med terminen for Hallands län.

Ja, jeg siger også tak for interessante oplysninger. Det er ærgerligt at der ikke findes en svensk hjemmside med udførlige oplysninger om den svenske nummerpladehistorie. Jeg vil i den nærmeste fremtid opdatere min egen side om de gamle svenske nummerplader med oplysningerne herfra.

Var i dag til Leksaks- og Nostalgimarknad i Helsingborg. Der var mest modeljernbanetilbehør og den slags, jeg havde egentlig ikke ventet at der var nogen nummerplader, men der var alligevel denne nydelige emaljeplade, som en Folkevognsejer i Älvsborgs län formentlig har fået lavet til sin bil engang i 50'erne eller 60'erne.