Side 1 af 1

Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: søn 23.09.2012 16:48
af CSJ
Jeg har været til veterantræf i Kristianstad. Det er et arrangement der er hvert år i september, og ligesom i Græsted er der både tog, biler, motorcykler, traktorer og militærkøretøjer. Men det er ikke nær så stort som Græsted, og i år var det skrumpet yderligere ind, for det græsareal hvor bilerne plejer at holde var blevet bebygget med et stort kongrescenter.

Et par lastbiler, begge med alm. gyldig 3-bogstav nummerplade, hjemmelavet ukorrekt plade med gammelt lokalt nummer, og TRAFIKBIL-skilt på taget.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: søn 23.09.2012 16:54
af CSJ
Et syn der var almindeligt i Sverige i 70'erne og et stykke ind i 80'erne, men som efterhånden vil blive mere og mere sjældent: traktorer med stor kvadratisk nummerplade foran med kontrolmærkat.
Den ene militærfarvet og med noget der skal ligne en militærnummerplade.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: søn 23.09.2012 16:59
af CSJ
Volvo med militærnummerplader.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: søn 23.09.2012 17:09
af CSJ
Ejeren af denne Volvo har forsynet sin bil med et S-skilt der på historisk korrekt vis 'vokser op' som en udvækst oven over nummerpladen. Ganske vist i en mere moderne aluminiumsudgave, men han sagde at han var på jagt efter et originalt S-skilt i vaffelmønstret støbejern. Det burde han nok kunne finde på et svensk stumpemarked.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: søn 23.09.2012 17:14
af CSJ
Denne Opel Kadett er tilsyneladende blevet indregistreret i de senere år (brugtimporteret til Sverige?), eller også har den fået to erstatningsplader.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: søn 23.09.2012 17:40
af CSJ
Jeg benyttede også lejligheden til at aflægge besøg i det nyligt åbnede Simrishamn Automuseum. Det er samlingen fra Skokloster nord for Stockholm der er flyttet til Simrishamn. Da Skokloster lukkede blev samlingen bevaret samlet - i modsætning til Aalholm. Jeg har engang for mange år siden besøgt Skokloster, og jeg kunne genkende mange af bilerne.

Museet i Simrishamn har også en nydelig nummerpladesamling. Bl. a. følgende europæiske lande er repræsenteret: Sverige, Finland, Spanien, Malta, DDR, England, Frankrig, Tyskland, Østrig og Monaco.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: søn 23.09.2012 17:48
af CSJ
Denne Cadillac fra 1939 med det lave Stockholmsnummer A4 tilhørte Gustav V af Sverige. Den kørte i 1946 galt et sted i nærheden af Stockholm, og det sted blev derefter kaldt »Kungens Kurva«. Senere er der vokset en forstad til Stockholm op på stedet, som også hedder Kungens Kurva.

Jfr. Cordozasvinget ved Solrød, som er opkaldt efter den bilist som i 1911 kørte galt på det sted, og blev skyld i den første dødsulykke i dansk bilhistorie.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: søn 23.09.2012 17:57
af CSJ
Denne Citroën har tilhørt Dag Hammarskjöld. Når den har et Kristianstadsnummer, hænger det nok sammen med at han havde et hus, Backåkra, på Skånes sydkyst, hvortil han havde planlagt at flytte hen, når han gik på pension som generalsekretær for FN. Med det nåede han som bekendt ikke, da han blev dræbt ved et flystyrt i Afrika.

Jeg har engang ved en tidligere lejlighed besøgt Backåkra. Og hende, der viste rundt, mente at hans bil burde stå i garagen til hans eget hus, og ikke på Skokloster. Men nu er den da i det mindste kommet tæt på.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: søn 23.09.2012 18:07
af CSJ
Og endnu et par biler som jeg kan huske fra Skokloster:

Amfibiebil med Uppsalanummer.

Lancia Aurelia med et lavt 2-bogstavs Stockholmnummer. I Simrishamn holdt den så man ikke kunne komme til at se den bagfra, men som jeg husker den fra Skokloster havde den kvadratisk plade bagpå med kun bogstaverne på øverste linie. Det er min erfaring at praksis for fordelingen på kvadratiske plader i den gamle svenske system var: 3 cifre: kun bogstav(er) på øverste linie. 4 cifre: bogstav(er) og eet ciffer på øverste linie. 5 cifre: bogstav(er) og to cifre på øverste linie. Dvs. i alle tilfælde 3 cifre på nederste linie.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: søn 23.09.2012 18:33
af CSJ
Jeg har fundet dette gamle billede fra Skokloster frem. Jeg huskede rigtigt med hensyn til den bagerste nummerplade.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: søn 23.09.2012 19:36
af TT
CSJ skrev:Denne Opel Kadett er tilsyneladende blevet indregistreret i de senere år (brugtimporteret til Sverige?), eller også har den fået to erstatningsplader.


Ifølge den svenske transportstyrelses opslagstjeneste har den altid kørt i Sverige, så den må have fået nye nummerplader i den aktuelle type i de senere år.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: tirs 25.09.2012 00:00
af dykker5502
CSJ skrev:Denne Cadillac fra 1939 med det lave Stockholmsnummer A4 tilhørte Gustav V af Sverige.

Den Cadillac var med til Sofiero Classic i 2010:
P5160025_web.JPG

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: ons 26.09.2012 14:28
af JMK
Hej CSJ !

Jeg kan ikke bidrage med noget til denne tråd, vil bare takke for synet af de fine billeder.
Jeg ved du er meget nummerpladekyndig og det måske er din største interesse, men selve bilerne de sidder på kan jo også være interessante.
Hvis billederne er særligt gode eller interessante kan jeg finde på at downloade dem til min egen billedsamling på pc og så kender du mine ønsker omkring filnavne ?
Hvis du nu fik den vane at døbe dine bilbilleder (særligt de udenlandske) med fx "19xx Volvo PV444 reg.nr." så skriver jeg igen og giver dig en kompliment for det.
Biler med danske plader kan også døbes, men der kan jeg så selv via opslagsværker få årgang og navn på dem.
Jeg ved intet om hvordan man "opklarer" de udenlandske.

Hygge og hilsen fra Vestjylland.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: fre 28.09.2012 11:47
af CSJ
SJX 034: Scania Vabis L7146 135, 1958.
CLP 023: Scania Vabis L71-50-130, 1957.
Begge disse lastbiler er brugtimporteret til Sverige, hhv. 2012 og 2012, hvilket forklarer de nye nummerpladedesign.

LJK 493: BM-Volvo 470, 1992, men denne årgang vil jeg stille mig tvivlende overfor, traktoren er givetvis betydelig ældre, og i så fald ville den heller ikke kunne have dette nr.pladedesign.
FNY 853: Deutz F 2 L 514,51, 1962.
HBL 906: Volvo T35, 1975.

CYW 422: Volvo PV444, 1947, brugtimporteret til Sverige 1979.
BLY 724: Opel Kadett B, 1967.

A 4: Cadillac Imperial Touring Sedan, 1939 (kong Gustav V).
L 61277: Citroën Berline 11 Sport, 1948 (Dag hammarskjöld).
AA 314: Lancia Aurelia GT, 1958.
C 20364: Ampihcar 770, 1963.

Oplysninger om svensk indregistrerede køretøjer kan findes her: https://www21.vv.se/fordonsfraga/

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: fre 28.09.2012 18:46
af CSJ
Her er så et par billeder mere til samlingen.

Først et par SJ tjenestevogne i Statens Järnvägers farver. Volvo 210 og Volvo vej/skinnekøretøj.

I baggrunden ses den kongresbygning som er årsag til at udstillingsarealet for klassiske biler en skrumpet væsentligt ind.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: fre 28.09.2012 18:49
af CSJ
Heinkel kabinescooter og Ford A.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: fre 28.09.2012 18:52
af CSJ
En Anglia med den skæve bagrude med erstatningsplade foran.

Re: Kristianstad og Simrishamn

Indlæg: fre 28.09.2012 18:55
af CSJ
Og en Citroën med erstatningsplade design 1984 foran.