Jeg kørte i dag bag en svensk bil med et af de nye skilte, som er dukket op efter 1. januar 2014. Nummeret var AUD 098. Skrifttypen minder meget om den hidtidige. Der er ikke længere så stor afstand mellem bogstaver og tal. Bogstavet D ser også lidt anderledes ud nu. Det er mere halvmåneagtigt, hvor det før var opbygget af to kvartcirkler med en ret linje imellem. Nummeret AUD 098 tyder på, at man er startet forfra i alfabetet ligesom i Danmark.
Den hidtidige skrifttype er vist under "Europæiske nummerpladers skrifttyper", men jeg kan ikke på svenske hjemmesider finde noget dokument med hele alfabetet i den nye skrifttype. Er det i øvrigt korrekt, at Sverige og Slovakiet hidtil har benyttet samme skrifttype?
Jeg fik ikke fotograferet skiltet, men har fundet dette foto af et skilt som også indeholder bogstavet D: