Til forsiden
Tyske nummerplader 1906-1937

Til og med 1. verdenskrig

De fleste tyske stater indførte egne registreringssystemer omkring forrige århundredskifte. I 1906 indførtes et system der dækkede hele det tyske kejserrige. De største tyske lande fik et romertal. Som største land fik Prøjsen I. Bayern fik II, Württemberg III. De enkelte dele af landene fik hver deres bogstav som fulgte romertallet. Slesvig-Holsten, som var en del af Prøjsen, fik eksempelvis IP, mens München i Bayern fik IIA. De mindre tyske stater fik deres begyndelsesbogstav som kendingsbogstaver. Sachsen fik en særlig ordning. De havde i forvejen indført et system med romertal uden bogstaver, og det fik de lov at beholde. Foruden kendingsbogstaverne bestod registreringsnummeret af et løbenummer.

Nummerpladerne var hvide med sorte tegn. Der var betydelig variation i udførelsen, idet ejeren selv skule fremskaffe pladen, som derefter blev stemplet af den lokale registreringsmyndighed.

Tyske nummerplader – kendingsbogstaver til og med 1. verdenskrig [1]
K.OmrådeLand
IA Berlin Königreich Preußen
IC Provinz Ostpreußen
ID Provinz Westpreußen
IE Provinz Brandenburg
IH Provinz Pommern
IK Provinz Schlesien
IL Regierungsbezirk Sigmaringen (Hohenzollern)
IM Provinz Sachsen
IP Provinz Schleswig-Holstein
IS Provinz Hannover
IT Provinz Hessen-Nassau
IX Provinz Westfalen
IY Provinz Posen
IZ Provinz Rheinprovinz
IIA München Königreich Bayern
IIB Kreis Oberbayern
IIC Kreis Niederbayern
IID Kreis Pfalz
IIE Kreis Oberpfalz
IIH Kreis Oberfranken
IIN Nürnberg
IIS Kreis Mittelfranken
IIU Kreis Unterfranken
IIZ Kreis Schwaben und Neuburg
I Kreishauptmannschaft Bautzen Königreich Sachsen
II Kreishauptmannschaft Dresden
III Kreishauptmannschaft Leipzig
IV Kreishauptmannschaft Chemnitz
V Kreishauptmannschaft Zwickau
IIIA Stuttgart Königreich Württemberg
IIIC
IIID
IIIE
Neckarkreis
IIIH
IIIK
IIIM
Schwarzwaldkreis
IIIP
IIIS
IIIT
Jagstkreis
IIIX
IIIY
IIIZ
Donaukreis
IVB Königreich Baden
VO Provinz Oberhessen Großherzogtum Hessen
VR Provinz Rheinhessen
VS Provinz Starkenburg
VIA Bezirk Unter-Elsaß Reichsland Elsaß-Lothringen
VIB Bezirk Ober-Elsaß
VIC Bezirk Lothringen
A Herzogtum Anhalt
B Herzogtum Braunschweig
CG Herzogtum Sachsen-Coburg-Gotha
HB Freie Hansestadt Bremen
HH Freie und Hansestadt Hamburg
HL Freie Hansestadt Lübeck
L Fürstentum Lippe
MI Großherzogtum Mecklenburg-Schwerin
MII Großherzogtum Mecklenburg-Strelitz
OI Herzogtum Oldenburg Großherzogtum Oldenburg
OII Fürstentum Lübeck
OIII Fürstentum Birkenfeld
RA Fürstentum Reuß ältere Linie
RJ Fürstentum Reuß jüngere Linie
S Großherzogtum Sachsen-Weimar-Eisenach
SA Herzogtum Sachsen-Altenburg
SL Fürstentum Schaumburg-Lippe
SM Herzogtum Sachsen-Meiningen
SR Fürstentum Schwarzburg-Rudolstadt
SS Fürstentum Schwarzburg-Sondershausen
W Fürstentum Waldeck und Pyrmont

Ændringer efter 1. verdenskrig

Efter 1. verdenskrig måtte Tyskland afstå betydelige landområder til sine nabolande. Dette fik naturligvis betydning for de berørte registreringsområder. Elsass-Lothringen (VIA, VIB, VIC) blev afstået til Frankrig. Det meste af Posen (IY) Vestprøjsen (ID) gik til Polen og fristaden Danzig. Den østlige del af resterne gik til Østprøjsen (IC), mens resten dannede Grenzmark Posen-Westpreußen (IB). Dele af Slesien, Rhinlandet og Slesvig-Holsten blev ligeledes afstået. Saardistriktet blev udskilt af Rhinlandet og Bayersk Pfalz og kom under Folkeforbundets administration.

Andre ændringer angik det indre. En række små tyske stater (RA, RJ, S, SA, SM, SR, SS og en del af CG) - de såkaldte Thüringske Stater - forenede sig i ét land, Thüringen (først T, men hurtigt ændret til Th). I de fleste øvrige områder skete der ingen ændringer. Nummerpladernes udseende var også uforandret.

Tyske nummerplader – kendingsbogstaver efter 1. verdenskrig [1]
K.OmrådeLand
IA Berlin Freistaat Preußen
IB Provinz Grenzmark Posen-Westpreußen (1922-)
IC Provinz Ostpreußen
ID Provinz Westpreußen (-1922)
IE Provinz Brandenburg
IH Provinz Pommern
IK Provinz Oberschlesien & Provinz Niederschlesien
IL Regierungsbezirk Sigmaringen (Hohenzollern)
IM Provinz Sachsen
IP Provinz Schleswig-Holstein
IS Provinz Hannover
IT Provinz Hessen-Nassau
IX Provinz Westfalen
IY Provinz Posen (-1922)
IZ Provinz Rheinprovinz
IIA München Freistaat Bayern
IIB Kreis Oberbayern
IIC Kreis Niederbayern
IID Kreis Pfalz
IIE Kreis Oberpfalz
IIH Kreis Oberfranken
IIN Nürnberg
IIS Kreis Mittelfranken
IIU Kreis Unterfranken
IIZ Kreis Schwaben
I Kreishauptmannschaft Bautzen Freistaat Sachsen
II Kreishauptmannschaft Dresden
III Kreishauptmannschaft Leipzig
IV Kreishauptmannschaft Chemnitz
V Kreishauptmannschaft Zwickau
IIIA Stuttgart Freistaat Württemberg
IIIC
IIID
IIIE
Neckarkreis
IIIH
IIIK
IIIM
Schwarzwaldkreis
IIIP
IIIS
IIIT
Jagstkreis
IIIX
IIIY
IIIZ
Donaukreis
IVB Freistaat Baden
VO Provinz Oberhessen Volksstaat Hessen
VR Provinz Rheinhessen
VS Provinz Starkenburg
A Freistaat Anhalt
B Freistaat Braunschweig
HB Freie Hansestadt Bremen
HH Freie und Hansestadt Hamburg
HL Freie Hansestadt Lübeck
L Freistaat Lippe
MI Freistaat Mecklenburg-Schwerin
MII Freistaat Mecklenburg-Strelitz
OI Landesteil Oldenburg Freistaat Oldenburg
OII Landesteil Lübeck
OIII Landesteil Birkenfeld
T Land Thüringen (-1922)
Th Land Thüringen (1922-)
SL Freistaat Schaumburg-Lippe
W Freistaat Waldeck-Pyrmont (-1921)
Freistaat Waldeck (1921-)

Ændringer i mellemkrigstiden

Fra den prøjsiske Rhinprovins (IZ) udskiltes i 1928 det folkerige regeringsdistrikt Düsseldorf med særlige kendingsbogstaver (IY). På samme tid begyndte en række forenklinger i det nogle steder territorielt splittede rige. Den lille stat Waldeck (W), som allerede i 1921 havde afgivet Pyrmont til den prøjsiske provins Hannover, blev 1929 indlemmet i den prøjsiske provins Hessen-Nassau. I 1934 blev de to mecklenburgske stater Mecklenburg-Schwerin (MI) og Mecklenburg-Strelitz (MII) forenet til et samlet Mecklenburg (M). I 1937 blev fri- og hansestaden Hamborg (HH) udvidet med dele af de prøjsiske provinser Slesvig-Holsten (bl.a. Altona og Vandsbæk) og Hannover (bl.a. Harburg-Wilhelmsburg). Hannover fik til gengæld Cuxhaven. Slesvig-Holsten fik hansestaden Lybæk (HL), der således ophørte som stat, og en række hamborgske enklaver i området mellem Hamborg og Lybæk. Envidere gik de oldenborgske enklaver Landesteil Lübeck (OII) til Slesvig-Holsten. Oldenborg mistede også den rhinlandske enklave Birkenfeld (OIII), men fik til gengæld havnebyen Wilhelmshaven. De tre hessiske provinser Oberhessen (VO), Rheinhessen (VR) og Starkenburg (VS) blev samme år ophævet og udgjorde derefter en hessisk enhedsstat (VH). Allerede i 1935 var Saardistriktet vendt tilbage under tysk administration under navnet Saarland (Saar).

Skrifthøjden på bilers bagnummerplade blev i denne periode ændret fra 10 cm til 7½ cm, sandsynligvis fordi de stadig længere numre krævede nummerplader der var upraktisk store. Bagnummerpladen kunne udføres i to linjer med kendingsbogstaverne på øverste linje og løbenummeret på nederste linje. I så fald kunne de øverste hjørner bortskæres. Nummerplade på én linje havde en bindestreg mellem kendingsbogstaverne og løbenummeret.

Tyske nummerplader – kendingsbogstaver i sidste del af mellemkrigstiden [1]
K.OmrådeLand
IA Berlin Freistaat Preußen
IB Provinz Grenzmark Posen-Westpreußen
IC Provinz Ostpreußen
IE Provinz Brandenburg
IH Provinz Pommern
IK Provinz Oberschlesien & Provinz Niederschlesien
IL Regierungsbezirk Sigmaringen (Hohenzollern)
IM Provinz Sachsen
IP Provinz Schleswig-Holstein
IS Provinz Hannover
IT Provinz Hessen-Nassau
IX Provinz Westfalen
IY Provinz Rheinprovinz, Regierungsbezirk Düsseldorf
IZ Provinz Rheinprovinz
IIA München Freistaat Bayern
IIB Regierungsbezirk Oberbayern
IIC
IIE
Regierungsbezirk Niederbayern-Oberpfalz
IID Regierungsbezirk Pfalz
IIH
IIS
Regierungzbezirk Oberfranken-Mittelfranken
IIN Nürnberg & Fürth
IIU Regierungsbezirk Unterfranken
IIZ Regierungsbezirk Schwaben
II
I
Kreishauptmannschaft Dresden-Bautzen Freistaat Sachsen
III Kreishauptmannschaft Leipzig
IV Kreishauptmannschaft Chemnitz
V Kreishauptmannschaft Zwickau
IIIA Stuttgart Freistaat Württemberg
IIIC
IIID
IIIE
tidl. Neckarkreis
IIIH
IIIK
IIIM
tidl. Schwarzwaldkreis
IIIP
IIIS
IIIT
tidl. Jagstkreis
IIIX
IIIY
IIIZ
tidl. Donaukreis
IVB Freistaat Baden
VH Volksstaat Hessen
A Freistaat Anhalt
B Freistaat Braunschweig
HB Freie Hansestadt Bremen
HH Freie und Hansestadt Hamburg
L Freistaat Lippe
M Land Mecklenburg
OI Freistaat Oldenburg
SL Freistaat Schaumburg-Lippe
Th Land Thüringen

© 2000-2017 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet