Nummerpladerne er fremstillet af presset aluminium i følgende størrelser:

Designet af de reflekterende danske nummerplader er oprindelig udført af Naur Klint. Senere har designfirmaet Klint & Vejse designet ekstra bogstaver i forbindelse med indførelsen af ønskenummerplader.

Nummerpladerne er fremstillet af aluminium der præges med en kant og bogstav- og taltegn der fremstår i relief. Nummerpladerne forsynes med et reflekterende materiale.

De almindelige rektangulære nummerplader har 7 tegn delt i tre grupper adskilt fra hinanden med et mellemrum: første gruppe med to bogstaver, anden gruppe med løbenummerets første to cifre og tredje gruppe med løbenummerets sidste tre cifre (evt. foranstillede nuller i sidste talgruppe bevares)

De almindelige "kvadratiske" nummerplader har 7 tegn delt i tre grupper. To grupper adskilt med et mellemrum på øverste linje, og en gruppe på nederste linje. Tegngruppernes indhold er som hos almindelige rektangulære nummerplader.

Rektangulære nummerplader med kun 4 cifre i løbenummeret, dvs. 6 tegn i alt, har tre tegngrupper: første gruppe med to bogstaver, anden gruppe med løbenummerets to første cifre og tredje gruppe med løbenummerets to sidste cifre (evt. foranstillet nul i sidste talgruppe bevares).

"Kvadratiske" nummerplader med kun 4 cifre i løbenummeret, dvs. 6 tegn i alt, har en tegngruppe på øverste linje og to tegngrupper på nederste linje. Gruppernes indhold er som hos rektangulære nummerplader med 6 tegn.

"Kvadratiske" nummerplader med kun 3 cifre i løbenummeret, dvs. 5 tegn i alt har i øverste linje to bogstaver og i nederste linje løbenummerets 3 cifre (med foranstillet nul hvis løbenummeret er mellem 10 og 99, og to foranstillede nuller hvis løbenummeret er under 10).

De tidligere færøske nummerplader af dette design har kun ét bogstav. Deres tegnopstilling var i almindelighed som de tilsvarende danske, blot er der en tom plads i stedet for andet bogstav. Det betyder at der er et meget stort mellemrum mellem bogstavet (F) og det første tal. Enkelte særlige færøske nummerpladetyper findes, fx knallertnummerplader med tre rækker tegn og "kvadratiske" anhængernummerplader. De grønlandske nummerpladers tegnopstilling er som de danske.

Hvert af de op til 7 tegn på nummerpladen har et imaginært "felt" de kan brede sig i. Ikke alle tegn er lige brede, og generelt er bogstaver bredere end tal. "Feltet" til bogstaver er derfor bredere end feltet til tegn. Enkelte tegn er for smalle til at udfylde deres "felt", så designeren har fundet det hensigtsmæssigt at placere disse tegn visuelt centreret inden for deres "felt". Det betyder bl.a. at

Tallet 1 opfører sig lidt specielt:

Endvidere kan det bemærkes at bogstavet O er bredere end tallet 0.

Nummerpladens tegn centreres således at der er lige store mellemrum mellem venstre kant og første bogstav og mellem højre kant og sidste tal. Det er dog ikke afstanden til selve bogstavet der tæller, men afstanden til bogstavets imaginære "felt". Således vil en nummerplade som MB 20 001 på grund af venstrestillingen af det sidste 1-tal have større mellemrum mellem højre kant og sidste tal end mellem venstre kant og første bogstav. Omvendt vil en nummerplade som LB 20 000 have større mellemrum til venstre end til højre idet L'et højrestilles. På nummerplader med to linjer centreres hver linje for sig.

På ønskenummerplader forekommer spatiering som er forskellig fra ovenstående. Derudover forekommer de bogstaver som ikke findes på almindelige nummerplader, nemlig F, G, I, Q, W, Æ, Ø, Å. Eksempelvis ses bogstavet I nogengange med små mellemrum på begge sider af tallet (således at I's "felt" har fået reduceret bredde som var det proportionalskrift), andre gange med store mellemrum til begge sider (så I står centreret i et felt af normal bredde som var det fastbreddeskrift). Antagelig er designet på et tidspunkt blevet ændret fra noget der ligner en fastbreddeskrift, til noget der ligner en proportionalskrift.

På kvadratiske ønskenummerplader deles teksten et passende sted. Selv nummerplader med kun to tegn kan deles på kvadratiske plader med det ene tegn på den ene linje og det andet på den anden. Andre kvadratiske ønskenummerplader med meget korte tegnkombinationer har ifølge observationer alle tegn på den ene linje, enten den øverste eller den nederste, mens den anden er tom. Der er også observeret kvadratiske ønskenummerplader med tegnene på én linje hvor tegnene er centreret lodret på pladen, altså hvor linjen er placeret midt imellem det sted hvor den øverste og nederste linje normalt er.

© 2000-2003 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Rettelser og tilføjelser: send en e-mail.